Fotograf: Simon Mikkelsen og Stefan Dyg Pedersen
Fotograf: Simon Mikkelsen og Stefan Dyg Pedersen


Højt solskin, latter, smil og ægte løbeglæde er en eventyrlig cocktail. Det kunne Århus skrive under på lørdag eftermiddag, hvor hele 6400 kvinder var trukket i løbetøjet for at give den gas til første “heat” af I FORM Kvindeløb 2010 og fik Jydsk Væddeløbsbane til for alvor at leve op til sit navn. “Årets bedste hoppe-derby”, grinede et par mænd med en blanding af fascination og misundelse, mens de stod med klapvognene og passede børn og heppede på koner og kærester. Nogle løb med for første gang – andre som rutinerede gengangere. Sammen var de med til at sætte endnu en ny deltagerrekord til I FORM Kvindeløbs tredje år i Århus.
I FORMs løbskoordinator Charlotte Kirkegaard bød velkommen, og så satte opvarmeren fuld knald på at få varmet 12.800 lårbasser grundigt op, inden startskuddet gik og fik et bølgende hav af rå kvindenergi til at brede sig ud over den naturskønne rute med anemoner i fuldt flor.
Først i mål på de 5 km kom Gitte Karlshøj, der løb ruten igennem på 18:00 min. På 10 km blev vinderen Louise Laursen på 41.14 min.
Men alle havde noget at løbe for: I år er der præmier for en halv million kroner i I FORM Kvindeløb, og alle kunne desuden gå hjem med en løbstaske, med gode sponsorgaver, og hvis nogen trængte til en gulerod at løbe efter, så var der det helt bogstaveligt: Et helt kilo til hver fra Økologisk Landsforening – endda i sjove farver. Og mens flytrafikken er lammet pga. en islandsk vulkan, kunne alle slukke tørsten i frisk Isklar kildevand fra en norsk gletcher.
I det hele taget var der rigtig god markedsstemning før og efter løbet med masser af stande. Fx kunne man få målt sin hjertesundhed, massage til hænderne, købe løbetøj og smage diverse sunde produkter.
Tak til alle jer, der løb med, og til jer, der kiggede på og heppede. Humøret til I FORM Kvindeløb i Århus får altid absolut topkarakter, foråret kom samtidig med I kom i mål.
Husk - tjek dit eget resultatet under deltagere her på siden. Vi glæder os rigtig meget til at se jer alle igen til næste år til næste energi-udladning!


Askeskyen er væk! men desværre har den efterladt flytrafikken i kaos, og derfor venter vi stadig på I FORM kvindeløbs T-shirt.
![]()
Er du blevet SPOTTED til
I FORM Kvindeloeb 24. april 2010?
Århus Stiftstidendes spotterfotografer har været ude at spotte I FORM Kvindeløbet i Århus.
Deltog du i løbet?
Så har vi også et målfoto dig. Klik ind på spotted.stiften.dk og se de over 5000 billeder fra løbet. Målfotobillederne er er opstillet efter tid, så hvis du ved hvornår du kom over målstregen, så find dit billede på nedenstående links.
Se billederne her:
Starterne
Link 1
Link 2
Søen
Link
Målfotos
Link